søndag den 6. november 2011

Besøg fra Danmark

Søndag d. 16. oktober 2011 ankommer vi til Port Saint Louis du Rhône. Her munder Rhône floden ud i Middelhavet. Vi er naturligvis begejstrede. Langs kajen er der meter høje palmer og vi skriver og ringer hjem og fortæller, at vi nu endelig er nået et af vores delmål, Middelhavet.

Om tirsdagen får vi masten sat på. Det er lidt af et mas og det tager det meste af dagen.

Om aftenen ankommer Alice og Kurt til Sainte Maxime og om onsdagen kører de de 200 km hen til os på båden.

Marius og Alice. Marius har lavet mad og sørger godt for vores gæster hjemmefra.

Der er tryk på Alma med 4 fuldvoksne mennesker klemt sammen på meget lidt plads, men masser af tolerance og godt humør gør det helt utrolig hyggeligt.

Det er dejligt med besøg hjemmefra og oven i det har de en masse gaver med. Masser af nye lydbøger, almindelige bøger, saltlakrids og rugbrød og så fortæller de om det triste grå efterårsvejr i Danmark, hvilket gør det blæsende vejr her i Sydfrankrig meget mere udholdeligt. Det var jo blandt andet derfor vi tog afsted, for at undgå ”November, november, november…”

Onsdag d. 19. oktober 2011

Alice, Kurt og Marius tager på tur til Aïx og går på museum og oplever en del af det Provence, som mange malere og forfattere har ladet sig inspirere af. På museet er der en imponerende samling af nogle af verdens allermest kendte malere, Cezanne, Picasso og Monet. Meget imponerende og spændende.

Kurt, Alice og madpakken.

Marius køber en nååårh-hvor-er-det-synd-for-dig-du-ligger-i-sengen-med-mavepine-og-ikke-kom-med-på-tur-poncho til Signe. Den er helt fantastisk og lige ved at være sygedagen værd.

Om torsdagen tager vi alle sammen til Marseille og derfra tager vi en færge over til d’If, øen, som Greven af Monte Cristo skulle have siddet fængslet på.


Marius, Kurt og Alice nyder solen på d'If.

Da greven er en romanfigur, der aldrig har eksisteret og derfor ikke har siddet der, er det lidt pudsigt, at det er blevet så populær en attraktion. Til gengæld har manden med jernmasken og mange andre prominente mennesker siddet fanget der. Der er en smule sol og vi kan nyde vores medbragte frokost-kylling i det fri.

Om aftenen kører vi med til Sainte Maxime og indlogerer os alle 4 i den et-værelses lejlighed, som Alice og Kurt har lejet. Efter at have frisket os lidt op og klædt Marius anstændigt på, kan vi komme ud og spise. Det er ikke nemt at finde det rigtige sted, men med et kort i hånden og en sult i maven beslutter vi os for et sted og er nu klar til at indtage endnu en del af Sydfrankrig. Vi får et kongemåltid med god vin (John Dory er ikke en bøf). Kåde efter måltidet og dagens oplevelser går vi tilbage til lejligheden, hvor vi fnisende som teenagere falder i søvn.

Marius, Alice og Kurt på vej tilbage til lejligheden i Sainte Maxime efter en helt extraordinær middag og de østers, der netop er indtaget.

Fredag d. 21. oktober 2011

Efter et velbjerget morgenmåltid går turen til Grand Canyon du Verdon. Alle 4 stoppes ind i den lejede Seat og vi kører afsted mod et af Sydfrankrigs smukke naturreservater.

Et stadig forelsket par nyder den smukke udsigt og hinanden.

Kurt er Dr. Driver og Alice er co-driver og hjælper ved at læne sig kontra, så vi ikke falder ned af de stejle bakkeskråninger. Det er lidt af en prøvelse for stakkels Alice, der på ingen måde bryder sig om de enorme højder. Turen er lang og helt utrolig og kan kun anbefales. Vi er alle imponerede over Kurt, der koncentreret kører sikkert og roligt hele den lange tur, så vi andre kan nyde den storslåede natur.


Frokost i solen.


To billeder af Moustiers-Sainte-Marie.

Vi går en god tur i bjergene og nyder udsigten og spiser vores medbragte frokost. Vi hygger i Moustiers-Sainte-Marie en meget sød lille by, der gør sig i fajance og turister. Priserne er skyhøje, men det er også lækkert håndværk.

Søndag skal vi allerede til at sige farvel til Alice og Kurt. Vi starter med en gåtur i Sainte Maxime hvor Signes mavepine dukker op igen. Vi slapper af i lejligheden inden vi bliver kørt tilbage til båden, hvor vi får frokost og derefter må Alice og Kurt køre den lange tur tilbage til Saine Maxime igen. Det er vemodigt at skulle tage afsked efter nogle dejlige dage med masser af grin og gode oplevelser. For os er det skønt at have set så meget af det Sydfranske, som vi umuligt ville have kunne nå at opleve selv, da vi kun har en cykel.

1 kommentar:

mor Alice sagde ...

Hej Signe og Marius
Tak for en herlig beskrivelse af vores dejlige ferie.
Det var som altid skønt og skægt at være sammen med jer - I er værd at gæste!! Vi kommer igen - følger jeres rejse på bloggen og støder til, når I har fundet stedet (og varmen).
Knus fra Kurt Og Alice.