Like a bat out of Amsterdam

Mandag d. 29. August 2011

Vi tager afsted tidligt i dag efter Marius kun har fået 1 kop kaffe. Noget, der sker meget sjældent, men efter vores fridag i går er vi begge ivrige efter at komme videre. Vi har ikke bestilt andet end at sove hele dagen og nu vil vi videre ned ad Maas, eller op ad, som det jo faktisk er.

Efter de næsten 14 dage i Amsterdam, hvor vi havde besøg af Mattis og René + en gang forkølelse med der til hørende ondt i halsen og en hoste, der har fået os begge til at lyde som søløver, er vi overstadige for at være på vej igen.

Vi synes vi har fået det ud af Amsterdam som vi kunne. Kanalrundfarten tog Marius og René sig af imens Mattis og Signe shoppede, vi fik set det berømte og berygtede Red Light District, hvor kvinderne står i vinduerne som om de var varer i en butik og sælger sig selv, vi fik gået ture, set gadekunstnere, vi var på coffee-shop, på Torture-museum, Stedelijk – museet for moderne kunst – og vi fik drukket en masse øl. Vi nåede også ud og spise nogle gange, en gang på en indonesisk restaurant, hvor vi fik serveret en ordentlig omgang reistaffel, og en gang fik vi vietnamesisk, det var den aften, hvor Mattis og René skulle hjem bagefter. Den vietnamesiske restaurant var vi så begejstrede for, at vi vendte tilbage da vi atter var blevet nogenlunde raske.

Signe er kreativ/et rodehoved.

Det har krævet noget ekstra, at skulle i gang igen, for vi har været trætte og helt nede på energi efter sygdommen. Da vi endelig var klar til at skulle have masten af måtte ham kranføreren udsætte det en dag pga. dødsfald i familien.

Torsdag d. 25. august fik vi så endelig lagt masten ned på Alma.

Masten tages af Alma.

Vi måler nu 330 cm, lidt for højt til at gå under broerne i Utrecht, så vi sejlede udenom. Ham, der skulle hjælpe os med at få masten lagt ned var et fæ. Han blev ved med at fortælle os, at det jo altså var en sejlbåd vi havde og derfor skulle vi jo sejle udenom og ikke gennem Europa på floder og kanaler. Da han havde gentaget det indtil flere gange begyndte vi at lave øjne til hinanden bag om ryggen på ham, som et par skolebørn.

Marius betaler bromanden i en hollandsk træsko.

Den første aften vi var afsted på Rijnkanalen lagde vi til ved bredden ved nogle pæle, der var der til formålet. Hele vejen langs kanalen var der pladser skiltet med: 3 x 24 Uur, og det kostede ikke noget. Meget rart efter alle de penge vi havde lagt i Amsterdam. Her var smukt og tyst og om aftenen efter maden spillede en på nabobåden harmonika og vi nød at være små 13 km. fra Amsterdam med al dens støj og larm.

Torsdag d. 26. august gik med at glo lige direkte ind i folks stuer. Hele vejen langs Rijnkanalen boede folk helt ud til vandet.

Endnu en nat kunne gå gå lige ind til bredden og binde os fast.

Lørdag nåede vi ud på floden Waal. Den var bred og vi fik en masse medstrøm. Ikke længe efter skulle vi sluses videre ud på floden Maas. Maas var heldigvis ikke helt så bred og også noget mere rolig og meget smuk. Vi lagde os for svaj i en lille indsø tæt på Lithse Ham.

Aftenen blev brugt på at fejre, at vi nu begge følte, at vi var kommet afsted sådan rigtigt. Det var det her vi havde gået og knoklet for de mange kolde vintermåneder hjemme i Danmark. Alle de måneder, hvor vi havde måtte undvære hinanden i hverdagene og hvor vi havde ringet til hinanden og forsikret hinanden om, at det kun var for en kort periode. Endelig har sliddet båret frugt og vi er afsted på vores drømmerejse.

naeste stop Rheims og Paris

Paa trods af omstaendighederne havde vi et helt fantastisk besoeg hjemmefra. Renē og Mattis fandt et par flybilletter og rejste til Amsterdam og besoegte os. Fredag den 12. kl naesten midnat kom de til Amsterdam og rejste igen tirsdag den 16.

Siden har Baade Marius og Signe ligget syge...hmm.

Den forlaengede weekend stod baade paa kanalrundfart, storshopping, ned og glo paa vinduer i de red light district, masser af gaature og et lille smut ind paa Teasers. Det var skoent med besoeg. Lige siden har vi selv kigget paa Amsterdam og da Signe i oejeblikket sidder paa Stedelijk museum og skriver bliver det kort og uden billeder.

Mandag skal vi have taget masten af Alma, saa vi kan komme under de lave broer og saa gaar turen videre mod Paris, hvor vores gavekort til et par overnatninger paa hotel skal indloeses. Vi er begyndt at se frem til luksus som internet, rindende vand og evt et badekar.

Hurra for facebook, Marius er blevet onkel til en lille pige i torsdags. Fedt, at man kan foelge lidt med. Vi skrives/laeses ved.

Texel, Holland

Da vi tog fra Cuxhaven var det sammen med ca 100 andre både. På billedet ses en brøkdel af alle de både, vi fulgtes med i starten.

Dagen før, da kom til Holland fik vi besøg af told- og imigrationsmyndighederne. Det var eftermiddag og Signe havde vagten. De sidste mange, mange timer havde der ikke været en båd i nærheden, og nu kom der en hurtiggående gummibåd op på siden ad os med 4 brede mænd i. Alle i uniformer og store støvler og med pistoler. Signe var lige ved at lægge en kage. Heldigvis var kaptajnen oppe og i tøjet med det samme, og de to mænd, der kom om bord var rigtig flinke. De tjekkede vores papirer og kiggede lidt rundt på båden – ih, hvor ville det da have været skønt, hvis de havde ringet i forvejen, så kunne vi have nået at rydde op og lave kaffe. Marius siger, at det ikke bliver sidste gang vi får så fint besøg.

Det er efterhånden ved at gå op for os, at det internet, som vi efterhånden ser på, som en menneskeret, er temmelig ustabilt i de forskellige marinaer vi har besøgt. I det mindste er det gratis her på Texel. Vi ankom til den største af de Vest frisiske øer torsdag morgen kl. 4 efter to døgns sejlads.

En stor del af turen var det muligt at sejle butterfly. Det ser så fint ud.

Vi var meget trætte og smed os skødesløst sammen med nogle fiskekuttere i et ydre havnebassin, velvidende, at vi ville blive vækket få timer senere af nogle vrede mænd, der skulle arbejde.

Signe var ret neurotisk omkring det, men hun havde også synes at de sidste mange timers sejlads havde mindet om 3’eren fra Pirates of the Caribbean, hvor skibene stod på grund midt i en ørken og var der ikke også en utrolig mystisk dis over det sted vi var? Marius synes det var sjovt.

Med lidt god vilje kan man se, at bådene her står på deres tvillinge-køle. De er simpelthed byggede til det her vadehavsområde. Vi var ret misundelige.

Næste morgen blev vi vækket, men det var nu ikke tidligt. Kl. var hen ad 10, da vi blev banket op af havnefogeden, der høfligt spurgte, om vi da ikke havde lyst til at komme ind i lystbådehavnen og ligge. Det var slet ikke til at kende det sted vi havde lagt os om morgenen. Nu skinnede solen og der var liv og glade mennesker over det hele. Det summede af skøn ferie-stemning og vi følte os godt modtaget. Vi prøvede at få sovet ud efter sejladsen, og nød virkelig øen, som vi ellers slet ikke havde regnet med at se.

Hen på eftermiddagen blev der tjekket mobiltelefon og det gik op for os, hvor hårdt det også kan være, at være på tur. Mattis havde haft ringet med en meget alvorlig besked til os. De sidste par dage er gået med at tænke på vores kære familie derhjemme. Det er ikke så sjovt at være på eventyr, når man allerhelst vil sidde sammen med dem man holder af og holde om dem.

Texel

I morgen kl. 4 tager vi hul på det næste stræk mod Amsterdam. Vi regner med at nå to sluser før vi går i havn eller kaster anker og så tage det sidste stykke ind til Amsterdam på tirsdag. Vi glæder os til at se noget andet end blot marinaer, der efterhånden godt kan blive lidt trættende i længden.

Vi har dog nået at se mere af Texel end blot havnen. I går var vi på cykeltur på tværs over øen, det var sjovt og gjorde lidt ondt i räven. Vi har ikke cyklet så meget på Alma indtil nu. En lille tur blev det nu faktisk også til i Cuxhaven, der var gratis cykler, men kvaliteten var også derefter. Signe gik væltede allerede efter 20 meter og var nede og bide i asfalten. Hun havde sø-ben og cyklen svajede ikke på samme måde som Alma. Det skete ikke noget, da hendes marchfart kun var på omkring de 0,2 knob.

Et bud på noget af det fantastiske, som Texel har at byde på. Angiveligt skulle de leve af får og turister, men vi håber på at slippe afsted i live.

Nu håber vi på, at få besøg i Amsterdam og få lidt gang i gaden.