torsdag den 26. januar 2012

Tillykke














Den 26. januar 2012

Et stort tillykke til de to fødselsdagsbørn, René og Per.
Vi glæder os til at være i Danmark næste gang I fylder år.

tirsdag den 24. januar 2012

Skipper på vandretur













Lavaformationerne var meget smukke
og gav en speciel stemning i landskabet.














Søndag d. 22 januar 2012
Denne dag sker der noget så anderledes og sjældent, at vi ikke laver det samme. Signe sidder nede på båden og tegner og Marius er ude på en god lang vandretur.

Marius havde en meget smuk og dejlig vandretur på Korsikas nordspids. Der var en meget smal sti,der til tider forsvandt, mellem de stejle klipper og lave buske og han gik i tre timer uden at møde andre mennesker.














På sin vandretur fandt han en lille hyggelig hule.



























Port di Centuri.

Da vi sejlede ind var vi i tvivl om dybden, men da vi kunne se at der var dybt nok til at en sejlbåd kunne synke, kunne vi se, at der også var plads nok til Almas køl og vi lagde os ved siden ad den.














Selve havnen kunne vi ikke komme helt ind i, da fiskerne havde spændt liner ud på kryds og tværs. Vi gjorde så det samme, da det blæste og det gik hårdt ud over tovværket.

Almas mast kan skimtes inde i havnebassinet.

































En noget slidt line, der så således ud efter blæsten, men heldigvis holdt den Alma fri af kajen.


Korsika

Hundespor og sten på stranden på Korsika. Vi er taget på strandhugst for at se, om havet har bragt os nye spændende gaver. Det meste er dog sko og plastik...

Torsdag d. 19. januar 2012
Den 18. januar 2012 tager vi endelig afsted fra Sainte Maxime mod Korsika. Turen tager et døgn og tre timer og er helt utrolig fantastisk.

Port di Centuri på Korsikas vestkyst oppe nordpå.

Udsigt over vandet. Landskabet her er nøjagtig lige så overvældende, som alle har fortalt os om.

Vi ser dog ikke nogle at havets vidundere, som vi ellers er ved at få for vane at se på vores ture. Den sidste tur Le Lavandou - Saine Maxime var så fantastisk. Vi så fire delfiner, der fulgte båden på vej. Først et stykke fra båden og sidenhen foran båden, hvor de smukke dyr sprang og legede og vi var helt eksalterede og rendte ud i stævnen hvor vi klappede og hoppede og var mildest talt begejstrede.

Stjernerne er smukke og klare, der er morrild i vandet og solopgangen er utrolig. Endelig når vi den ø, der på det nærmeste har martret os, da vi har ønsket at nå her til i snart et halvt år.

Solopgang vest for Korsika.














Vi ender i en lille lille lille bitte bitte havn, der er meget charmerende. De fire døgn vi ligger der når vi alle følelseslivets aspekter igennem. Startende med stor glæde over at være ankommet til denne smukke ø, hvor landskabet er meget specielt og storladent. Sidenhen lidt mystificerede, da vi møder en ældre (læs.: mega gammen knark) mand, der, der fortæller os om noget med havnen, som vi ikke forstår. Derefter når vi uro, da vi finder ud af, at havnen på ingen måde er skabt til Alma og før vi når behag og glæde når vi også omkring irritation og en smule angst, da en storm rammer os og bølgerne hamrer ind i havnen og vi ruller rundt i båden.

Her fejres Signes fødselsdag med pompt og pragt og lækker mad, som skipper sørger for. Det bliver en helt anderledes fødselsdag end Signe ellers har prøvet at fejre, men det er dejligt at kunne nyde dagen og læse en masse dejlige hilsner både på sms og på facebook.

Helt glade er vi dog ikke før vi atter er ude af havnen og på åbent vand igen.


1/2 års bryllupsdag og et forsøg på at komme fra Le Lavandou

Mandag d. 9. januar 2012

N 43° 08.184’
E 006° 22.527’

I dag må vi åbne kassen fra Sara og Jesper med alle de små kort med hilsner på fra vores bryllupsreception og nyde den vin, som de gav sammen med den. Nogle af de første kort, der ligger i bunken er fra Signes mor og søster, så der startes med en lille tudetur, men det er dejligt at læse alle de sjove beskeder og se de flotte tegninger som mange af børnene har tegnet (vi tror i hvert tilfælde at det er børnetegninger).

Det er da også dagen, hvor det lykkedes for Signe at få solgt hele to tegninger til Humberto. Handlen sker på vores halvårsdag, og så kan det da ikke blive meget bedre.

Humbertos hjerte.

Tirsdag d. 10. januar 2012

N 43° 08.175’
E 006° 22.379’

Vi sejler afsted forholdsvis tidligt om morgenen. Kaptajnen og konen er spændte som fjedre, men da vi når en times sejlads ud af havnen begynder motoren at ryge og lugte (meget lig Signes forældres bil, da hun kørte afsted i den nytårsdag og den ikke ville mere). Marius åbner ned til motoren og det viser sig, at båden har en gummipakdåse, der trænger gevaldigt til at blive skiftet så båden tager vand ind. Vi har prøvet at reparere lidt på den tidligere, men nu fortæller Alma os, at det er på høje tid, at der sker en udskiftning.

Nå, så ligger vi altså her. 15 km ude i Middelhavet med en motor, der ikke fungerer. Heldigvis er kaptajnen en snu rad, så vi lukker lækagen og går i gang med at fragte Alma ind ved hjælp af dinghy’en Farmor (gummibåden med motor), da der er næsten vindstille. Det går ikke helt vildt stærkt, men da motoren uden grund går i stå slipper der et dybt suk fra kaptajnen.

Nå, men den snu rad må nu vise, hvad han duer til og uden problemer (og med 2km/t.) sejler han Alma, kone og sig selv ind for sejl og lægger til i havnen i Le Lavandou endnu en gang.

Nogle gange kan man lære meget af sin 3-årige nevø, der har fortalt, at han nogle gange gør sig sej. For eksempel, hvis man har skoldkopper og ikke må klø i dem eller hvis man gerne vil cykle hele vejen fra Næsby og ud til morfar og bedste eller hvis man skal sejle sin båd ind for sejl når den tager vand ind. Tak til Noah for de vise ord.




















Hvis man kniber øjnene en smule sammen kan man se to små blæksprutter.

Alma bliver repareret.












Det lykkedes altså ikke for os at komme væk fra Le Lavandou i denne omgang. Til gengæld får vi prøvet at arbejde på Alma imens hun hænger i luften. Gummipakdåsen er røget og det er den der skal udskiftes. Det er den, der sidder på aksen på indersiden af båden.







Gummipakdåse med selvsmørende dobbelte læber.

video

En nervøs skipper før Alma bliver hængt.

Onsdag d. 18. januar 2012
Det lykkedes endelig for os at komme videre efter vi har ventet utålmodigt i mere end en uge. Turen går til Sainte Maxime, byen, hvor Alice og Kurt boede, da de var på besøg hos os. Det er en smule ironisk, at vi havde regnet med at kunne møde dem der for flere måneder siden. Nå, men nu er vi her og det er et glædeligt gensyn.
Jesus og Marius.

Den kloge skipper husker, at sidst vi var der, forelskede Signe sig i en genbrugsbutik, men hun var meget syg på det tidspunkt, og kunne slet ikke nå at rode alt det skønne tøj igennem. Nu får hun indtil flere timer til at gå med at finde lige præcis den perfekte fødselsdagsgave fra ham. Fedt!




Lidt bonus video

video
Humberto og Marius stiller op og gør klar til at få taget billeder.

video
Marius tester Forrest's (Mylenes hund) halsbånd

Endelig internet

Tirsdag d. 20. december 2011 – d. 5. januar 2012

Turen fra Frankrig starter klokken halv otte om morgenen og vi bliver hentet i Kastrup omkring klokken 5 af Signes far. Da vi kommer ind på gårdspladsen fornemmer vi, at der er noget i gære og det går op for os, at det er begge vores familier, der er samlede for at byde os velkommen hjem. Der var dækket op med alt hvad vores udhungrede franske hjerter kunne begære af ting og sager, der hører til en god klassisk julefrokost.













Juleaftens midtpunkt, den Salling'gensiske families nyeste medlem, Carla Salling...det er hende med den lyserøde sut...

De 16 dage vi er i Danmark er fuldkommen booket op, der er minimum to aftaler hver dag og vi er helt vildt glade for at se både familier og venner og får fejret jul og nytår med bravur. Der bliver både danset om juletræ og der bliver danset salsa og vi får besøgt en masse venner og veninder og alle deres skønne børn.

1. juledag, Ellen og Sara leger med Ellens nye Barbie-hus.





Carla knock-out'er sin farmand

































Og 2. juledag er Carla atter i centrum, her er den dejlige i gang med julebordet.

I julen havde Maja og Samuel besøg fra Spanien, Juan og Eliana, de var også med nytårsaften.









Eliana lærer Signe at danse salsa.

video
Klokken slår tolv og der lyder de smukkeste toner overalt på Tanggården.





























To smukke skabninger, der kom til verden i julen, og som vi også var så heldige, at nå at se imens i var hjemme, Claudia og Jespers Alba og Mikkel.











Superhyggeligt besøg hos Thomas og Pernille og deres to skønne døtre, Signe og Kanja.

Eskil på sin fine julegave. Da vi var på besøg viste han sig rigtig og gik indtil flere skridt rundt i stuen.






En af de mere kedelige oplevelser sker, da vi sidder og arbejder med vores økonomi og desværre finder ud af, at vi ikke er lavet af penge. Det er en streg i regningen, men efter nogle dage lykkedes det for os at få skilt tingene ad og finde ud af hvad vi kan. Det ser ud som om vi må se os nødsaget til at vende næsen hjem et par måneder før end vi tidligere havde regnet med og i sidste ende beslutter vi os for, at det er helt i orden.

Fredag d. 6. januar 2012

N 43° 08.184’
E 006° 22.527’

Turen tilbage til Le Lavandou er ikke helt så spændende og glædesfuld, som turen fra Le Lavandou og til Danmark. Tiden i Danmark har været helt fantastisk og vi er en smule mutte over at skulle tilbage. Vi ankommer torsdag aften, spiser og der går ikke lang tid før vi atter nyder tosomheden.

Allerede dagen efter, fredag, bliver vores tosomhed afløst af noget helt andet. Vi har taget vores store tasker på ryggen (!) og er draget mod supermarkedet. Vi møder Humberto, som vi har lært at kende hernede da vi ankom. Han bliver himmelhenrykt, da han ser os og inviterer på mad og vin om aftenen. Ham og hans veninde, Mylene, havde regnet med, at var taget længere sydpå på nuværende tidspunkt og derfor vil han gerne overraske hende med vores selskab om aftenen.

Det er helt fantastisk at se Mylenes reaktion, da vi ringer på hendes dør om aftenen. Hun tager hænderne op foran ansigtet og bakker hele vejen ind i stuen igen imens hun kommer med en masse franske udbrud. Man kan selvfølgelig aldrig være helt sikker, men vi har valgt at tolke det som glæde. For at være høflige har vi taget to af Signes tegninger med som vært/værtindegaver og de vækker mildest talt begejstring.

Marius og en gæst, der var til stede hos Mylene.




























Mylene, Marius, Signe og Humberto.

Aftenen er skøn og ikke nok med at vi får snakket på fransk-dansk-engelsk, så bliver vi også fodret med foie gras, escargots (vinbjergsnegle) ost og en masse skiveskåret kød fra alle mulige dyr. Senere på aftenen bliver vi kørt ned på stambaren Cirkus, hvor vi får serveret øl i spandevis. Da vi tog fra Danmark var vi begge klar over, at vores bælte måtte strammes en del, men med sådan nogle venner er det jo let nok at spare ;-) Vi er naturligvis meget taknemmelige, men aftenen bliver kun endnu bedre, da Humberto beder Signe om at tegne en tegning specielt til ham.

Da morgenen gryr ligger vi og snorksover og det fortsætter vi med til langt op ad dagen imens vi drømmer om gode venner, god mad og gode gamle Danmark.