Smukke Meuse

Fredag d. 29. juni 2012

Mouzon

N 49° 36. 413’
E 005°04. 646’

Godmorgen, lidt tidlig morgen-opdatering, da her er glimrende net, men vi vil videre om lidt. Båden ligger lige ud for toilettet, hvilket kan være en fordel, men her til morgen, hvor alle jo skal bruge det, er det bestemt en bagdel (!) "I love the smell of napalm in the morning!"

Kajak på langtur. Det var lidt spændende at sluse med ham, da det kan være en smule farligt at være en lille blød fyr fanget sammen med både på 2-4 ton.

Vandrotte-bæver, hvad den end hedder, så er det en form for rotte, der lever her i floder og kanaler. Den spiser grønt og har store orange-gule tænder lige som bæveren. Halen er lang som en rottes, men formet som et ror.

I Stenay er vi på ølmuseum, http://www.musee-de-la-biere.com/, flot museum og med et emne, som vi kan forholde os til.

Aktiviteter for børn og barnlige sjæle på museet.

Køer og mennesker afkøles

Smuk natur langs Meuse.

Uvejr over Mouzon. Har set det skulle være på Fyn lige nu!

Verdun vol. 2.0

Søndag d. 24. juni 2012


Verdun

N 49°  09. 639’
E 005° 23. 173’

Da vi i går ankommer til Verdun har vi ganske vist fået at vide, at der skal være musikfestival, men det er ikke sikkert vi var klar over, at scenen ville befinde sig små 20 meter fra den flydeponton, som alle bådene ligger ved. 

Når man er tvunget ud i høj musik er der kun én ting at gøre, "If you can't beat them, join them!"

Der er ved at være mange samlede da de to første bands har været på. 

Det sidste band er tilsyneladende det mest kendte. På det tidspunkt, da de går på er der helt proppet med mennesker, der hopper og synger med. Det gør vi også på båden, men bandet synger på fransk, så det er ikke så nemt med teksten.

Da det er skt. Hans kunne vi godt tænke os et lille bål og en lille heks, hedninge, som vi er, men det lader ikke til, at man har helt de samme traditioner her. Derfor er vi lidt loren ved at skulle brænde kvindagtige dukker af på et bål og forsøger at lave en lille dukke.

Heksen ender så med at ligne noget taget ud af en voodoo-film og vi finder nogle flere danskere, så vi ikke står alene med denne sære tradition.

Besætningen på "Blue Dane" får æren af at fejre hekseafbrændingen sammen med Svend-Erik, Marius og Signe.

Siden sidst

Mandag d. 11. juni 2012

Port d’Epinal

N 48°            11. 137’
E 006°            26. 698’

Første dag, hvor vi er begyndt at sluse nedad. Vi var ellers begyndt at få nogle gevaldige næver og hård hud mellem tænderne. I forgårs, d. 9. juni, nåede vi 19 sluser på kun 15 km, så det er ikke fordi vi er kommet langt kilometermæssigt, men til gengæld kom vi højt opad.

Her ligger Alma og venter på sin besætning, der render rundt oppe i en skov og laver bål og leger Tarzan og Jonna.

Det ser så smukt ud, nåe man lige kommer ud af en tunnel.

Dette her stræk oppe i bjergene er et af de allersmukkeste på hele turen. Kilometer efter kilometer med tæt grøn skov, lige til at boltre sig i for naturbarnet Marius, der knækker store grene og laver bål så snart han kan komme til det. Kanalen er helt smal og træerne lukker nærmest helt sammen fra hver side af bredden, hen over båden. Det ligner noget fra et eventyr og måske bor der hekse, trolde, feer og enhjørninger inde i skoven, i hvert tilfælde hvis man skal tro hvad skipper Fabech siger.

Det er lige her omkring troldene bor

Vi står på grunden i havnen og det er svært at manøvrere på grund af strømmen. Endelig får vi en plads uden på en af de andre både, en halvstor pêniche af en art. Vores nabo er nu en mand fra Schweiz og hans kæmpe store grå Grand Danois af en hund, Queenie.

Torsdag d. 21. juni 2012

Da vi sejler ud af Epinal med noget der ligner to km/t kommer der en dansk båd sejlende bag os. Det er en ældre mand omkring de 70, der er på tur. Vi slår følge med ham i sluserne. Det er en god idé at følges med andre gennem sluserne, da man på den måde sparer på ressourcerne i kanaler og floder. Det er ikke nødvendigvis nemmere og det er ikke alle både, der er lige sjove at sluse sammen med. Vi har prøvet både, der har ligget for tæt på, og så bliver vi nemt urolige for alt det grej vi sejler rundt med, masten, der stikker ud bag på båden og vindroret, der også er ret udsat.

Synes egentlig ikke dette billede bør kommenteres yderligere...

Efter en uge følges vi stadig med den anden danske båd ”La Petit” og dens ejer Svend Erik. Det er rigtig hyggeligt at have en anden båd og dele de mange smukke og sjove oplevelser med. En af dagene må Signe for eksempel op og vække en slusevagt for at vi kan få aktiveret slusen og det er ret sjovt.

I Toul tager tingene rigtig fart. Her har en lettere beruset mand på polterabend fået lov til at stjæle skippers kone i et kort sekund. Tror vist Marius skal være glad for, at han har nogle gode kammerater, der ved hvad han gerne ville opleve på sin polterabend.

 Vi møder to søde fyre fra Polen, der er ved at gøre en sejlbåd klar til turen Toul-Middelhavet. Lukaz og Pavlo (sorry about the spelling, guys) De giver os alt deres langtidsholdbare mad og vi takker overraskede. Vi mener, at det er fordi deres båd stikker ret dybt og de skal samme vej, som vi netop er kommet fra. Her er dybden 180 cm og vi stikker selv 160 cm.

Kinøjser-nudler, rødbedesuppe, whiskey, ærter og Wísnowska og alt muligt

Vi følges med Lukaz og Pavlo og forsøger at finde et sted at se landskampen mellem Polen og Tjekkiet. Det lykkedes os at finde en internetcafé, hvor vi får vendt skærmen og så står vi ellers uden for med paraply, øl og højt humør og ser Polen blive slået ud.

Lukaz, Pavlo og Marius

I St. Mihiel støder vi på endnu en dansker båd med fynsk besætning, Vivi og Per. Nu er vi et lille selskab på 5, der sidder og hygger hele natten d. 20. juni. Naboerne er ikke just begejstrede på trods af vores gode humør, det er ikke til at forstå.

Marius, Svend-Erik, Per og Vivi

Sådan sluses der:

Når sluserne ikke er manuelle har vi en lille fjernbetjening, som skal peges i den retning, hvor dette skilt står. På den måde gøres slusen klar til os.

Så sejler vi stille og roligt ind i slusen og binder os fast. Der er stor forskel på om vi skal op eller ned. Skal vi op skal vi gøres grundigt fast, da vandet kommer ind med en gevaldig fart. Skal vi ned handler det mest om at give lidt torvværk, det er ikke de store kræfter der er på spil her.

 

Når vi er klar trækker eller skubbes det blå håndtag op og slusen aktiveres.

Marius er klar til at blive slust ned.

Marius er næsten færdig med slusen.

Lige nu, den 23. juni 2012, skt. Hans aften ligger vi inde i Verdun. Ti meter fra båden er der koncert og lydprøven er godt i gang. Gad vide hvad denne dag vil bringe...?

Bål og snobrød med nye venner

Mandag d. 4. juni 2012

Fredag d. 1. juni 2012 møder vi en båd fyldt til randen med godt humør. De lærer besætningen på Alma alt det man ikke må, nemlig at ryge shisha, vandpibe. Lørdag følges vi og stopper midt ude i skoven, hvor vi laver bål og bager snobrød. Det er top-hyggeligt. Vores nye venner ses her på billedet nedenunder. 

Fra venstre: Sylvia, Koni, Karim og Bebe. (Undskyld, hvis det ikke er stavet rigtigt)

Pocahontas i skoven med bål og snobrød.

Bebe og Koni

Tunnelsejlads

Vejret de sidste par dage har været helt utrolig varmt, så da temperaturen falder til 20 grader i dag er vi ikke utilfredse. Vi er næsten nået dertil, hvor vi skal til at sluse nedad. Det gør det meget nemmere, for de tunge sejlerarme. 

Vi har fået provianteret til den store guldmedalje, så nu kan vi sejle i et par dage før vi begynder at blive sultne.

Net-stinenser

Mandag d. 21. maj 2012

Rhône-floden omkring kilometer mærke nummer 40. Regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn, regn. REGN!!

Ingen vind og ingen trafik. Vi glæder os så meget til at komme hjem i øjeblikket, så i sludder og regn sejler vi afsted i den fugtige båd Alma. Vi er praktisk klædt på og sørger for at holde humøret højt ved hjælp af 300 podcasts med ”De sorte spejdere”, der måske er det sjoveste og mest ondskabsfulde program, der er kommet ud af P3. ”I dag hedder jeg ikke Kylling, i dag hedder jeg Gokkeline! Jeg skal med ud i skoven og lege med jer to!”


Jeg gider ikke at svømme selv, mor.

Onsdag d. 23. maj 2012

Givors

Ingen sejlads i dag. Efter 3 dage i streg med heldagsregn er det endelig blevet opholdsvejr. Desværre betyder det, at Rhônen løber hurtigere end nogensinde. Vi ligger i Givors, som vi har besøgt før, og vi tager en slapper. Vandstanden i floden er allerede aftaget meget da aftenen falder på. Nu står den på hygge, popcorn, slik og film. Ja, vi kan næsten ikke vente med at komme hjem, men vi synes selv vi får det bedste ud af det.

Lørdag d. 26. maj 2012

Nord for Lyon

Så snart vi slår øjnene op kigger vi ud på floden. Der kommer en anden sejlbåd sejlende. Det er den første vi har set i et par dage. Efter regnen sejlede vi, torsdag d. 24. afsted, men det burde vi måske nok ikke. Der er så meget strøm i floden, at når motoren kører på de 2.000 omdrejninger, som den plejer, så ligger vi stille og kommer ingen vegne. Ikke nok med, at vi brænder en helt enorm mængde diesel af, vi kommer så godt som ingen vegne. Da dagen endelig er slut er vi kommet 29 km i løbet af 7 ½ time. Det vil sige, at vi har sejlet mindre end 4 km/t. Helt uacceptabelt. Når vi kommer til en bro må vi holde fast i roret og så slingrer båden ellers der ud af med 1,5 knob.


Lyon

På et tidspunkt kommer der en pêniche imod os, en stor båd, der sejler lastet med mange ton. Det betyder, at vi må vende om på en tallerken i løbet af et øjeblik, hvilket er svært med al den strøm i floden. Da vi kommer til en gammel sluse, der ikke længere er i brug beslutter vi os for, at det er bedst for vores helbred at lægge til der ind til floden har lagt sig.


Den gamle sluse nord for Lyon

Selvom man ligger og venter på godt vejr kan man jo godt lave noget god mad.




Helt fantastisk smukt og lidt skræmmende vejrfænomen. Det trak over og forsvandt faktisk igen efter en lille halv times tid.



Det er ikke nemt at tage billeder af lyn, det er som om de bevæger sig...lynhurtigt.



Pinsedag, d. 27. maj tikkede dette billede ind på telefonen. Marius' gutter er ved at gøre klar til at tage til "Vi rocker" i Tusindårsskoven. Læg mærke til billeder på bordet foran Thomas. Det er et billede, som Marius gav alle sine søskende et år til jul, så de altid kunne tage det frem og tænke på ham.

Onsdag d. 30. maj 2012

Seurre

Dagen i går stod nok mest i afføringens tegn. Signe skal tømme lokum, noget hun ikke gør så tit, og det ender da også med at hun har…tjah…lort over det hele! Senere sidder vi så og nyder en stille og fredelig aften, solen er ved at gå ned og vi sukker tilfredse, da det betyder, at vi efter en lang dags sejlads i bagende sol, kan trække vejret nogenlunde frit igen. Temperaturen om dagen er omkring de 30° C og efter 8-9 timer på floderne er vi temmelig sprøde på overfladen. Her sidder vi så og nyder aftenen, da en fugl vælger at skide lige ned i hovedet på Signe. Hun afholder kort EM i hystade, som en kær veninde en gang kaldte det, hvilket vist er ret underholdende for andre både i nærheden. Nå, men hun trængte da vist også til et bad ;-)


Smuk redebygger på Saonen, godt det ikke var den, der sked fruen i hovedet. Kan man ane, at det er en stork?

Vores flodsejlads er rigtig skøn og vi har lært at finde nogle gratis pladser at overnatte på. Det er godt for pengepungen. Vores solpaneler kan holde os nogenlunde med strøm så længe al elektronik lades op imens vi sejler og motoren kører. Det betyder, at computeren kan give os 2-3 afsnit af ”Criminal Minds” og så plejer vi at falde i søvn imens den løber tør for strøm de næste afsnit. Der er nu ikke noget som et godt mord at sove på.

Til gengæld er vi så blevet enormt gode til etagevask, da vi ikke kommer i havn så tit. Man kan sagtens føle sig nyvasket efter tre dage så længe man har fået lidt vand i hovedet både morgen og aften. Dagen igennem plasker vi vores tøj til med vand for at kunne holde en nogenlunde kropstemperatur. 

Dagen starter lidt hektisk da vi skal lægge fra. Den havn vi ligger i er langt mere strømfyldt end først beregnet og vi må have hjælp fra nogle andre bådejere for at komme ud. Det er ikke lige nemt når man sejler rundt med en båd, der er bygget til havsejlads og derfor ikke har så megen motorkraft. Vi er ellers ved at være ret gode til at manøvrere den tunge dame.

Vi går i havn forholdsvist tidligt og bruger resten af dagen på skjoldet. Heden er svær og den regnbyge, der dukker op ud på eftermiddagen er ikke så dum. Den tager toppen af varmen og en del pollen falder til jorden. Aftenen er smuk og vi glæder os over at have besluttet at holde sejl-fri i morgen. Tror at dagen skal bruges på at se på den lille by Seurre, der efter sigende skulle være smuk og charmerende og kunne dateres tilbage til før Kr.f. Om ikke andet kan det være de har is og måske en café med wi-fi. Vi er ved at få abstinenser af ikke at kunne komme på nettet.