onsdag den 18. august 2010

Himself

Mr. Fabech nr. 5 himself, the captain.

lørdag den 31. juli 2010

Bonusbilleder

Lidt ekstrabilleder fra en sommerferie, der desværre lakker mod enden.

Vi har lært glæden ved kinaskak at kende og ærgelsen ved ikke at kende reglerne(!) Her sidder vi i Halden i Norge.


















Fyret på Anholt

















Svinesundbroerne. Den ældste i forgrunden er lavet i granit og er nu fredet. Den nye i baggrunden er ikke så høj som den gamle, der er ca. 58 m.























Tjah, det siger vel sig selv!!

torsdag den 29. juli 2010

Ørkenvandring!

Tirsdag den. 27. juli besluttede vi i fællesskab med Christian Trolle og Josefine, at vi ville gå ud i ørkenen på Anholt og sove under åben himmel. Vi pakkede vores rygsække alle fire og travede afsted ud til fyret. Turen derud var ca 12 km.


Marius, Trolle og Josefine


Der blev lavet mad over bål, himmelen var fyldt med stjerner og månen var næsten hel.







Trolle, Josefine og Marius' madbål

Om morgenen fik vi selskab af en stor flok sæler.







Hvis man ser godt efter kan man godt se, at det er sæler
, ellers kan mam klikke på billedet

Vi prøvede at tælle dem, men var lidt uenige om, hvorvidt der var 50 eller 200, der var i hvert tilfælde mange og vi var alle fire helt overvældede.

Turen hjemad var en lille smule længere, måske 13-14 km. Vi var stået op kl 5, havde lavet bål-kaffe og set på sæler i mere end en time, og det passede det med, at vi kunne spise frokost Ved Vejen kl 12 og blive serviceret af Reily. Det var et par helt fantastiske dage.

(Reily er en 72 årig kvinde, der står for frokosten hos Peter Trolles i hans restaurent. Hun laver mad, der smager så fuglene synger og er virkelig dygtig i et køkken)

Ørkenen på Anholt er Nordeuropas største ørken. Den dækker størstedelen af Anholt.

Billedet her er fra bagsiden af Lorte i Norge. Klipperne var ca. 50 m. høje. På den anden side af disse flotte og skræmmende klipper lå Sponvika Vertshus.

mandag den 26. juli 2010

Opfølgning på fæstningen i Halden: Frederiksten fæstning, byens stolthed. Vi var blevet lovet kuldegysninger, når vi ved aftentid kiggede op på den oplyste fæstning, helt så galt gik det nu ikke, men flot så det nu ud. Fæstningen blev påbegyndt i 1661 og angrebet af svenskerne tre gange. Ingen af gangene lykkedes det for dem. Det er en af Norges mest vigtige fæstninger og nordmændene er meget stolte af den.

Kaptajnen laver mad til sin yndlingsgast.

Så nåede vi til det sted på turen, som vi måske begge havde glædet os mest til; Anholt. Efter at have ramt Sverige lidt hårdt, men uden nogen fik alvorlige skrammer, besluttede vi, at det var på tide at komme hjemad. Grundstødningen var ikke alvorlig, men skete klokken halv tre om natten, hvilket resulterede i, at vi måtte op med det samme og styre videre i løbet af ti sekunder.

Dagen efter sov vi og gjorde klar til det næste store ryk, Hunnebostrand-Anholt. Turen kom til at tage ca 36 timer. Alt var nøje planlagt og efter et par timer i høj sø, hvor vi begge lå på grænsen til søsyge, fik vi sat sejl og Alma krængede behageligt og lod sit mandskab hvile på skift begge nætter.





Den ene eftermiddag var der endda til til leg og nyde sol, sommer og saltvand.

mandag den 19. juli 2010

Halden, Norge!!

Sponvika Vertshus

Endelig, endelig, endelig! Fredag den 16. juli kl. 22.30 ankom vi endelig til Norge. Vi lagde til i en lille kile Kortevik i Sponvika og sov ikke hele natten. Det gjorde vi til gengæld hele næste dag. Da vi endelig fik øjne og besluttede os for at gå en aftentur endte vi på et lille hyggeligt lokalt vertshus, hvor de lavede de bedste burgere i hele verden.

Her faldt vi i snak med nogle lokale, der sagde, at vi skulle tage ind til Halden. Det lød som en rigtig god idé. Byen skulle være charmerende og med en meget berømt fæstning fra omkring 1667 - opfølgning på dette følger, når der er foretaget en mere grundig research... - havnen skulle være god og meget moderne og på vejen derind, ville vi at sejle under begge Svinesund-broerne, både den gamle og den nye.


Som sagt, så gjort og nu ligger vi så her i Halden, hvor de har internet, der næsten virker, og alt muligt smart moderne.

Det er blevet tid til at vende næsen hjemad og i løbet af den næste uge håber vi at være i Danmark igen. Ferien er faktisk allerede halvtbrugt, trist, da vi ellers synes vi er blevet ret gode til at holde ferie.

Da nettet ikke virker i havnen, sidder vi i øjeblikket på en lille café og bruger deres net der. Utroligt, hvor hjælpeløs man er uden den rette forbindelse.

torsdag den 15. juli 2010

Smukt, smukt

Vi ligger i øjeblikket for svaj på bagsiden af en lille bitte holm, der hedder LORTE UDD, hvilket vi selvfølgelig synes er enormt morsomt. Vi er stadig i Sverige, ikke så langt fra Lysekill, og bortset fra vi er begyndt at tvivle på, om vi overhovedet når til Norge, så nyder vi ferien i fulde drag. Vejret har teet sig rigtig godt og det er kun inden for de sidste par dage vi har fået regn.

Det mobile internet virker desværre ikke, så vi sidder i øjeblikket på biblioteket i Lysekill. Kram fra Marius og Signe.

torsdag den 8. juli 2010

"Her låuder a peng'!"

På Samsø blev der også repareret et par småting i toppen af masten. En split var røget af, men heldigvis blev det opdaget og Marius fik det selvfølgelig fikset i en ruf.
































Siden sidst har vi haft rigtig travlt. Signes eksamenpapir kom i hus, det skulle fejres og dagen efter skulle hele familiens kæledægge fejres, Noah blev 2 år.



Vi sejlede fra Korshavn mandag den 5. juli efter at have fået os en overraskelse. Signes søster og far kom sejlende fra Midskov for at hilse af med os dagen før afrejsen.



















Vi sejlede i et laaangt stræk til Øster Hurup tæt på Mariager fjord, hvor vi var fremme 24 timer senere. På turen gik mange taknemmelige tanker til Marius' store vinterprojekt, sprayhood'en.

Da vi havde fundet os en passende ankerplads fortalte Marius, at der ikke lugtede af gylle, men af penge i Jylland.

Onsdag den 7. juli tog vi en noget mindre og knap så anstrengende tur til Hou i Vendsyssel, solen skinnede og vi badede i både sol og vand. Batterierne blev ladet op og vi blev det samme.
Herfra var vores oprindelige plan at tage til Skagen og så til Norge, men vejret vil noget andet, og så må vi jo følge det, da vi ønsker en behagelig sejlads frem for alt. Vi har trods alt ferie.




















Det betyder, at vi sejler til Læsø, lægger os for svaj for derefter at tage turen til Norge langs Sveriges vestkyst.

tirsdag den 29. juni 2010

Enebærodde-Ballen




Så fik vi endelig min kære fader med på tur til Samsø. Turen har nu været under opsejling i over et år.


Vind og vejr var perfekt på turen herop og det nymonterede vindror var skønt at sejle med.

Ingen overkompensation for vindpust og skæve søer, alt klappede og vi nød alle tre den ca 4 timers sejlads. Vi ankom til Ballen havn kl. lidt over ni og fik klemt os ind mellem et par store både.

I dag, tirsdag den 29. juni har vi lånt et par cykler og har været rundt omkring på øen og nydt den smukke danske sommer, når den viser sig fra sin aller bedste side. Samsø er bare så fre'fyldt og mild. Den medbragte frokost blev indtaget i Tranebjerg.

Bagefter gjorde mænnerne sig klar til at skulle ud og spise.




mandag den 28. juni 2010

Sommeren 2010

Efter et hårdt forår med både yachtskipper- og lærereksamen er sommerens togt endelig begyndt. Vi starter ud med nogle dage for os selv, og derefter kommer Signes far med på en tur til Samsø. Vi glæder os rigtig meget til 5 uger med havudsigt og en tur til Norges sydkyst.