Glædelig jul og godt nytår fra Le Lavandou

ATV. Begivenheden varede i to dage og der var masser af liv og glade dage.

Lørdag d. 10. december 2011

Hele stranden er pløjet op og lavet til en form for motocross-bane, hvor unge drenge og piger får fyret noget krudt af.

Vi har skiftes til at lave noget sjovt, overraskende eller hyggeligt for hinanden. Om torsdagen lavede Marius mad og om lørdagen er det Signe, der laver mad. Vi lejer en cykel og kører til den lille by, der ligger ved siden ad Le Lavandou for at se os lidt omkring. Der er en bar i byen, der har åben og vi spiller lidt billard før vi drager hjem til Alma igen.

Fredag d. 16. december 2011.

"...og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejserinderne, at alverden skulle spise julefrokoster, så da Stokholm Fabech familien var fra Odense N drog Marius mod nord sammen med sin kone Signe, der ikke var svanger. Da herbergene krævede betaling tog de imod hvad de kunne få og måtte da sove blandt de andre kreaturer i polstrede senge og de glædede sig helt vildt..." uddrag fra det enormt nye testamente.

Så er der skrevet lidt julekort og vi er ved at være klar til at drage mod nord.

Blæksprutte. Tusch og stearin på papir. A2.

Tusch og neglelak. A3.

Tusch og neglelak. Ca. A3.

Tusch og neglelakfjerner. Ca. A2.

Tiden går

Der kom da noget godt ud af vores crazy restaurent-besøg forrige lørdag. Den grimme bulldog, Dédé, er nu blevet til en tegning.

Vi tæller dagene til juleferien, der nærmer sig hastigt. Det er nu ikke fordi vi ikke nyder livet ved den franske riviera, for det gør vi i aller højeste grad, men efter biletterne til Danmark er købt, er det svært at fokusere på noget andet. Vi savner familie og venner rigtig meget og glæder os begge meget til et snarligt julegensyn.

Det har været en virkelig god idé at blive det samme sted i et længere stykke tid, da vi har fået lidt ro på tingene og er begyndt at lære folk at kende her. Sidst er vi blevet inviteret hjem til én og det var stor-hygge. De her franskmænd forstår sig altså på ost og rødvin og godt selskab. Sprogbarierren er selvfølgelig årsag til sjove fagter og grimasser, men for det meste virker det som om vi rent faktisk forstår hinanden.

Signe har fået tegnet ret meget efter vi har lagt os stille. Blandt andet har vi forsøgt os med julekort, men vi skal lige have fundet ud af, hvordan vi angriber franskmændene og deres penge.

Tjah, ellers sker der faktisk ikke ret meget her og det var lige præcis, hvad vi havde håbet på. Vi er kommet heeeelt ned i gear og nyder at gå på marked, gå lidt ud, arbejde på båden, høre historie og spekulere i julegaver. Det er lidt af en opgave at finde ud af hvordan vi får slæbt alle gaverne med hjem.