fredag den 16. september 2011

2 måneders bryllupsdag!

Fredag d. 16. September 2011

Det er ikke til at forstå, at der allerede er gået en uge siden vi ankom til Paris, fuldkommen overrumplede og med øjne stive af træthed. Vi havde lagt Alma i Charleville-Mézières. Turen fra den lille by og ind til Paris havde taget os en del længere tid end beregnet. Fra Concorde pladsen og op til hotellet var en rask gå-tur på en halv time, men det var vi ikke klar over, og vi var trætte, varme og lidt stressede over både togene og at vi skulle nå op til det danske hus på Champs-Élysées og stemme før det lukkede.

Det skulle dog vise sig, at der ingen grund var til panik.

Hotel Arc Élysée











Hotel Arc Élysées lå på Rue Washington, få minutters gang fra det danske hus. Efter endt stemning fik vi set både Triumfbuen og Eiffeltårnet.

Tour de Eiffel











Det er helt fantastisk at se så store monumenter og opleve dem sammen med mennesker fra hele verden. De fleste mennesker virker så benovede over at være netop på det sted. Helt oppe i toppen af Eiffeltårnet var der en mand, der faldt ned på knæ og friede til sin kæreste. Han fik selvfølgelig et kæmpe bifald af alle, der var til stede. Godt taget, knægt!

Den smukke udsigt fra toppen af Eiffel-tårnet fik Signe ikke rigtig nydt. Turen derop var ikke bare lang, men hun lider utrolig meget af højdeskræk. Folk, der siger, at man bare skal konfrontere sin frygt for at komme af med den lyver.











Hele aftenen og hele næste dag gik med at spise os gennem dette sære folkefærds mystiske køkken og vi nød det i fulde drag. Foie gras, frølår, snegle, you name it, we eat it. Det var super skægt.

Frølår








Vejret om lørdagen var hårdt at gå rundt i. Det var omkring 30 grader. Overalt hvor man så hen gik folk rundt og nød solen på hver deres måde. Mange sad i de smukke parker og lod efterårssolen stege dem igennem, nogle krøb i skygge og drak noget koldt og mange asiatere gik rundt med noget over hovedet for at skjule sig for solen.

Vi valgte at gå direkte fra hotellet, efter en dejlig morgenmad, og ned på Louvre.

Find Holger












Her var køligt og overvældende og endelig fik vi set det, som alle snakker om, Mona Lisa.

Marius og Mona












Var hun det værd? Tjah, vi kommer i hvert tilfælde aldrig til at glemme det. Bagefter stod den på Notre Dame. Det blev en hurtig omgang, da der var messe og vi følte at vi trængte os på…os og omkring 2000 andre mennesker. Aftenen blev brugt i Latiner kvarteret med masser af mad, rødvin og til sidst bajere i bøsse-kvarteret og natten blev brugt på en lille jazz-klub.

Going out to hear jaaaazzzz







Det var bestemt ikke sjovt at skulle op næste dag, pakke og finde metro og tog og tilbage på Alma. Jo, vi glædede os meget til det, men toget gik først senere på eftermiddagen. Vi tjekkede ud af hotellet kl 12, tullede lidt rundt og kiggede på Paris, men det var som om hele Paris var lukket og nøglen var brukket – det var synd for den lille hvide dukke – og det eneste, der stadig havde åbent var Champs-Élysées. Efter frokosten kunne vi endelig komme med et tog hjem til Alma.

Tusind tak fordi det var muligt for os, at opleve Paris, det var en skøn bryllupsgave.

Det er det smarte ved at rejse på denne her måde. Uanset hvor vi sejler hen, så er vi altid hjemme. Det betød også, at vi kunne drive den af og komme os oven på weekenden den følgende uge.

Nu er vi så nået til Verdun. Det var utrolig vigtigt, at vi kom til en lidt større by, da vi på selve valgdagen gerne ville kunne følge med i optællingerne. Der lykkedes os at møde nogle søde piger, der gav os et par koder til det trådløse netværk, der var i byen. Fedt, og tak til dem. Der blev tændt op i grill’en og vi lavede bålmad. Marius skulle både holde øje med sit madbål og være jæger, for lige ved siden af grill’en, altså i vandet, svømmede en mulig aftensmad rundt. Harpunen blev spændt, men vi måtte dog nøjes med de langoustere vi havde fanget i supermarkedet.

Den store valgaften! Spændingen var ulidelig til det sidste og vi var i skype kontakt med Tanggården og sms’ede med Mattis, der holdt os opdaterede.

Noah havde lært at sige: ”Rød frugt!!” i dagens anledning. Så fik vi festet og hoppet op og ned på båden, der i aftenens anledning blev fuldkommen tørlagt for al alkohol – selvfølgelig ikke alle de gaver vi fik til brylluppet.

Oven på sådan en fest er det ikke nemt at komme op og sejle videre, og derfor har vi da også brugt hele dagen på at sove og se film. Mmmm, herligt. Så, i morgen har vi talt med slusefolket om, at vi starter klokken ni her fra. Det er lidt pudsigt, sluserne er ikke længere automatiske, i hvert tilfælde ikke før vi igen kommer lidt længere syd på. Ved siden af os kører en mand i en bil og åbner hver sluse for os, lukker portene og lukker vand ind og ud. Så sejler vi videre og han sætter sig ind i sin bil og så ser vi ham igen 5-10 km længere nede af floden.

lørdag den 10. september 2011

Man må sno sig

Tirsdag d. 6. september 2011.

Vi får Belgiens nationalret, moules et frites i Port de Statte.

















Udsigten fra svævebanen.

Dinant, Belgien.















Ålen blev paneret og stegt en halv time efter den blev hevet op af Meuse floden. Aftensmaden kom til at koste os 7 euro den dag. Der er stadig masser af ål i fryseren. Det var ikke os selv, der fangede den, men en lokal mand.


Når man ikke har en vaskemaskine kan der nogle gange gå lang tid før man får taget sig sammen til at få gjort noget ved det. Efter at have ignoreret tøjbunken i over en måned når vi i dag et sted hen, hvor det heldigvis ikke koster det hvide ud af øjnene, også bliver der ellers vasket.

Vi befinder os i en lille havn i Revin. Her er smukke omgivelser, grønne bjerge, vaskemaskiner, rare mennesker og så lige regnvejr. Vi er ved at gøre os klar til at skulle indtage Paris. I morgen, d. 7. september lægger vi til i Charleville-Mézières og tager dagen efter et tog ind til lysene og kærlighedens by og prøver alt det der fine med rindende vand.

Vi har undersøgt om vi kan komme til at stemme og det ser ud til, at vi skal møde op på den danske ambassade i Paris og give vores besyv med i demokratiets navn.

Vi har efterhånden været afsted i to måneder og det er som om omgivelserne bare er blevet ved med at blive smukkere og mere indtagende. Det kan slet ikke beskrives hvor smukt det er at sejle afsted op ad floden med mange hundrede meter stejle bjerge, der skråner op på begge sider af floden. Om aftenen er vi helt ødelagte i vores nakker af at stirre på alt det smukke og har lidt ondt i ørerne af motoren, der går i 6-8 timer hver dag.

Det er ikke nødvendigvis dyrt at sejle gennem Europa. Mange steder kan man bare smide båden uden at skulle betale noget – det gælder selvfølgelig ikke havnene, og indtil videre er det vores erfaring, at havnene heller ikke er ret dyre i hvert tilfælde ikke i Frankrig.

Sluserne er der rigtig mange af og vi er ved at være ret gode til dem efterhånden. Vi har fået en fjernbetjeningen til dem, så vi kan åbne dem, selv sejle ind og sluse. Det er ret smart.