lørdag den 30. juli 2011

sove ud og de sidste forberedelser

Det tog tid at hvile ud efter et fantastisk bryllup og et smukt "på gensyn". Vi hvilede ud, til vi ville ud, ud på eventyr.
Vi manglede dog en del småting inden vi var helt klar. Vejret var heller ikke med os. Vi startede med at sejle til Føns vig i Lillebelt. På turen måtte vi konstatere at motoren trængte gevaldigt til det udskudte eftersyn og skiftning af diverse filtre. Det fik vi ordnet i Assens af et par mekanikere, efter Marius havde hjulpet dem med deres arbejde, så de havde tid til at hjælpe os.
En båd skulle bugseres og riggen skulle af, og så var det Almas tur.

Samtidig fik vi styr på de sidste papirer.
Da vi så fik en god vejrudsigt, var vi endelig helt klar.
Vi fik en fantastisk sejlads til Kiel. På turen kunne vi rigtigt mærke at eventyret var begyndt...skønt!

Vi sejlede ind i Kielerfjorden i mørke og gik i havn. Det var spændende endelig at have brug for at kende lyskoder på fyr og bøjer. Dagen efter var det tid til vores første, af ca. 200 sluser inden Middelhavet, det var også spændende at prøve. Vi nød turen på kanalen med solskin, flere overnatninger og god tid.

Selvom livet om bord på en båd er en smule primitivt, kan man jo godt bage pizza i en sautépande.

Vi havde lidt sjov på Elbens strømfyldte vand i en hård vesten vind. Det var vores første flod med attitude, men vi nåede her til Cuxhaven uden problemer og med masser af selvtillid.
Vi ligger nu på lur efter det rigtige vejr inden vores 48 timer stræk til Amsterdam. Vi håber det kommer på tirsdag!

lørdag den 16. juli 2011

Bryllupsrejsen

Dagen før det famøse bryllup var der i nattens mulm og mørke postyr på havnen. Nogle nisser havde i al hemmelighed listet sig om bord og fint pyntet Alma op til fest. John og en tilfældig gæstebåd pyntede sig også med signalflag.

Bryllupsbillederne blev selvfølgelig også taget om bord på båden og mange af gæsterne fra bryllupsfesten om lørdagen kom og vinkede farvel næste dag.

Da spisningen til festen trak ud på grund af de mange taler og sange besluttede vi os for, at natmaden i stedet blev til brunch, som sultne folk kunne komme og spise klokken 12 søndag og så vinke farvel til kaptajnen, hans nye viv og Alma.

Som sagt, så gjort, sikke alle de mennesker, der troppede op. Godt der var nogle kvikke mennesker, der havde reparations-bajere og cola'ere til at stå i skyggen af de mange biler og så kom Alberto's natmads-pizza'ere til deres ret.
Afskeden var smuk og fuld af smil, lykønskninger og tårer. Vi endte endda med en lille følgebåd, der fulgte os hele vejen ud til Stige ø, hvor vi endnu en gang blev overraskede med et stort skilt og smilende og truttende venner og familie, der ønskede os:
"TILLYKKE - GOD FUCKIN' TUR". Fedt Jesper!!

Hvedebrødsdagene blev fejret på behørig vís, vi spiste mad over bål, badede og sov i en uge.

Fredag kom Signes forældre med alle vores gaver og vi lastede endnu en gang stakkels Alma til bristepunktet. Dagen efter, lørdag var vi endelig sultne nok til at vove os ud på vores tur. Fra Fyens Hoved og til til er der nu et stykke vej, men lige nu ligger vi i Føns Vig noget syd for Middelfart. Motoren har ikke artet sig helt som vi havde håbet, men Erik Asmild, Almas tidligere ejer, har et ekstra filter til vores Solé Diesel liggende og det bliver altså først skiftet i morgen. I aften er vi trætte efter en lang sejlads, der næsten har varet i 12 timer med vinden lige i masken. Skønt, men vi er meget trætte.
Dette er det det sidste bryllupsbillede her på bloggen. Der er taget så mange billeder, at vi er blevet nødt til at lave eb hjemmeside specielt tilegnet brylluppet. Adressen er:
http://www.123hjemmeside.dk/stokholmfabech

søndag den 3. juli 2011

Alma er så tæt på at være klar

Så kom trykkogeren ellers i brug og vi har henkogt "muskle", okse rød peber, tomater og auberginer i et væk i Midskov imens vi passede hund og slappede lidt af.

El kapitain har sørget for at få skiftet alle vores glødepærer på båden ud med led, så vores strømforbrug formindskes med 2/3. Det eneste der bruger forholdsvis meget strøm er køleskabet, men efter solcellerne er blevet tilsluttet skulle alt kunne fungere gnidningsløst.

Marius er glad for sine solceller.