fredag den 30. marts 2012

Hvor godtfolk er kommer godtfolk til

Fredag d. 30. marts 2012

Når vi lige er blevet alene efter at have haft gæster virker båden for det første ret stor igen, men den virker også enormt stille. Sara tog afsted igen tirsdag middag efter nogle helt fantastisk hyggelige dage, hvor vi rigtig fik turistet rundt og set Barcelona. Vi havde sørget for at lukke øjnene de andre dage for ikke at blive trætte af byen før vi nåede at få gæster.

Om tre timer klør vi så på igen. Der får vi besøg af Anne-Grete og hendes søn Jacob. (Anne-Grete og Signe har gået på seminariet sammen.) Både Anne-Grete og Jacob har været på besøg på båden før, men da lå Alma i Vejle:
http://almafabech.blogspot.com.es/2009/07/alma-ligger-i-jeblikket-i-bregning.html
Marius inde i Barcelonas katedral.






























Paella, massevis af fisk, to forskellige slags muslinger, rejer og en enkelt jomfruhummer.













City trip

Fil:Sagradafamilia-overview.jpg
Sagrada Família
http://www.spanskstil.dk/article.135.html

På tirsdag, samme dag, som Anne-Grete og Jacob tager hjem, får vi atter besøg fra Danmark. Denne gang er det Marius' mor og bror, Alice og Mattis, der gæster Alma. Søndag den 8. april overlapper Signes mor og far Alice og Mattis. De når at være her sammen i to dage. Tirsdag tager Alice og Mattis så hjem, og Vita og Per bliver her til torsdag. Altså, fra klokken i dag af og til og med 14 dage frem ved vi godt hvad vi skal lave.

Gad vide om ikke Sara var heldig at være den første gæst på båden. Vi har nok haft lidt mere energi i starten, og dog...måske vi er blevet så erfarne barcelonere, så vi kan finde rundt, for det skal indrømmes, at det ikke er helt nemt for én af os endnu.

Mange af vores kommende gæster har været bekymrede for strejkerne og demonstrationerne. Vi har ikke været inde i byen imens de har stået på og her i havnen er alt som det plejer. Restauranter, barer og caféer er åbne og turister og andre mad- og danseglade folk larmer til langt ud på natten. Det vi har kunnet læse os frem til er gennem de danske netaviser og som med så meget andet fortæller de ikke om de 800.000, der demonstrerede fredeligt i Madrid, men om de få, der blev skudt efter med gummikugler og de brande, der blev påsat.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/03/29/235345.htm
Vi har undgået de store forsamlinger og regner ikke med, at det skulle blive et problem hverken for os eller vores gæster.














Port Olimpic by night. Alma ligger ved den første bro på den modsatte side. Den mørke top kan ikke ses i mørket.




















Venter på bussen




















Mon Jesper ville blive glad, hvis Sara køber denne her hjelm med hjem??? Hvis den nu var uden svigerinde?




Ingen kommentarer: