Vi pakkede vores rygsække alle fire og travede afsted ud til fyret. Turen derud var ca 12 km.Marius, Trolle og Josefine
Der blev lavet mad over bål, himmelen var fyldt med stjerner og månen var næsten hel.Trolle, Josefine og Marius' madbål
Om morgenen fik vi selskab af en stor flok sæler.
Hvis man ser godt efter kan man godt se, at det er sæler, ellers kan mam klikke på billedet
Vi prøvede at tælle dem, men var lidt uenige om, hvorvidt der var 50 eller 200, der var i hvert tilfælde mange og vi var alle fire helt overvældede.
Turen hjemad var en lille smule længere, måske 13-14 km. Vi var stået op kl 5, havde lavet bål-kaffe og set på sæler i mere end en time, og det passede det med, at vi kunne spise frokost Ved Vejen kl 12 og blive serviceret af Reily. Det var et par helt fantastiske dage.
(Reily er en 72 årig kvinde, der står for frokosten hos Peter Trolles i hans restaurent. Hun laver mad, der smager så fuglene synger og er virkelig dygtig i et køkken)
Ørkenen på Anholt er Nordeuropas største ørken. Den dækker størstedelen af Anholt.
Billedet her er fra bagsiden af Lorte i Norge. Klipperne var ca. 50 m. høje. På den anden side af disse flotte og skræmmende klipper lå Sponvika Vertshus.
Om morgenen fik vi selskab af en stor flok sæler.Hvis man ser godt efter kan man godt se, at det er sæler, ellers kan mam klikke på billedet
Vi prøvede at tælle dem, men var lidt uenige om, hvorvidt der var 50 eller 200, der var i hvert tilfælde mange og vi var alle fire helt overvældede.
Turen hjemad var en lille smule længere, måske 13-14 km. Vi var stået op kl 5, havde lavet bål-kaffe og set på sæler i mere end en time, og det passede det med, at vi kunne spise frokost Ved Vejen kl 12 og blive serviceret af Reily. Det var et par helt fantastiske dage.
(Reily er en 72 årig kvinde, der står for frokosten hos Peter Trolles i hans restaurent. Hun laver mad, der smager så fuglene synger og er virkelig dygtig i et køkken)
Ørkenen på Anholt er Nordeuropas største ørken. Den dækker størstedelen af Anholt.
Billedet her er fra bagsiden af Lorte i Norge. Klipperne var ca. 50 m. høje. På den anden side af disse flotte og skræmmende klipper lå Sponvika Vertshus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar