mandag den 26. juli 2010

Opfølgning på fæstningen i Halden: Frederiksten fæstning, byens stolthed. Vi var blevet lovet kuldegysninger, når vi ved aftentid kiggede op på den oplyste fæstning, helt så galt gik det nu ikke, men flot så det nu ud. Fæstningen blev påbegyndt i 1661 og angrebet af svenskerne tre gange. Ingen af gangene lykkedes det for dem. Det er en af Norges mest vigtige fæstninger og nordmændene er meget stolte af den.

Kaptajnen laver mad til sin yndlingsgast.

Så nåede vi til det sted på turen, som vi måske begge havde glædet os mest til; Anholt. Efter at have ramt Sverige lidt hårdt, men uden nogen fik alvorlige skrammer, besluttede vi, at det var på tide at komme hjemad. Grundstødningen var ikke alvorlig, men skete klokken halv tre om natten, hvilket resulterede i, at vi måtte op med det samme og styre videre i løbet af ti sekunder.

Dagen efter sov vi og gjorde klar til det næste store ryk, Hunnebostrand-Anholt. Turen kom til at tage ca 36 timer. Alt var nøje planlagt og efter et par timer i høj sø, hvor vi begge lå på grænsen til søsyge, fik vi sat sejl og Alma krængede behageligt og lod sit mandskab hvile på skift begge nætter.





Den ene eftermiddag var der endda til til leg og nyde sol, sommer og saltvand.

Ingen kommentarer: