Skipper får Dinant

Onsdag d. 11. juli 2012

Efter at være kommet over de sidste par bjerge i det nordlige Frankrig og Belgien har vi fået noget vejr, der minder en smule om det vi er vant til derhjemme. Sol og nogen skyer, mest gråt, men mulighed for opklaring op på dagen og med nogle gevaldige byger ind imellem.

 

Skybrud over skipper

De sidste par dage er gået med at holde fast i følelsen af at være afsted på langfart, for selvom vi ikke er hjemme endnu, kan det sagtens mærkes at vi nærmer os. Vi laver en masse god mad og det bliver indtaget i godt selskab sammen med vores følge-Svend-Erik. 

Vi har nu fulgtes i en lille måneds tid, siden Epinal, og det er rigtig hyggeligt at følges med en anden dansker. Det betyder, at vi blandt andet kan nyde diverse danske traditioner sammen, f. eks. som med Skt. Hans aften, der kræver en vís forståelse. 

Når fødderne stikker ud ved vi, at der er nogen hjemme.

Svend Erik har budt på mad med efterfølgende dessert. Skipper ser mildest talt bekymret ud, men det gled da ned alligevel. Billedet er fra Charleville, hvor vi også lå på vej den anden vej, og hvor Alma lå imens vi boltrede os i byernes by, kærlighedens by, lysenes by, Paris.

Et smukt smukt stop, Rocher des Dames, lige før vi når Belgien. Her bliver der endnu en gang tændt op i grillen.

Da vi når Dinant mener Svend Erik, at det er på tide, at han "laver" mad og han inviterer os ud og spise i en sådan grad, så skippers lille mave bliver stor og oppustet og han mener at have fået "Dinant".