Tirsdag d. 24. juli 2012
Sixhaven
Vi har måtte lære alting forfra efter vi blev alene og Svend Erik og "La Petit" sejlede til højre mod Tyskland og vi mod venstre og Amsterdam. Det har været dejligt at følges med en anden dansk båd og kunne sludre når vi kom ind.
Flodsvin!
Dette yndige billede af livets forfald er taget langt ude på landet mellem 's Hertogenbosch og Amsterdam lige midt i morgenkaffen. Vi så et mere et stykke oppe af kanalen. Ardk!
I lang tid har vi måtte finde os i det udstadige hollandske vejr, der minder om det danske til forveksling, men det stopper ikke skipper i at tage en slapper.
I 's Hertogenbosch er der marked, det er onsdag d. 18. juli 2012 og vi er nærmest i ekstase, da vi finder rugbrød, eller roogebroot, og røget makrel. Nu kan vi mærke danskheden trække i os og vi kan regne os frem til, at vi kan være i Amsterdam i den følgende weekend og i Danmark weekenden efter...det er dog før vi får talt med kranføreren...
Mmmm, det smager af dansk sommer.
Marius i modvind.
Fredag d. 20. juli 2012
Vi anduver Amsterdam sent om eftermiddagen og ligger nu godt i Sixhaven. Det er den samme havn, som vi lå i, da vi fik besøg af Mattis og René, da vi var på vej mod syd. Home sweet home, det er næsten som at komme hjem. Gaderne i syndens by er de samme, damerne i vinduerne lige så ;-)
Vi får en overvældende velkomst af et tysk par, som også lå ved siden af os sidst vi var her. De har fulgt ivrigt med på bloggen og kan straks genkende båden og os. Desværre når de at smutte før vi får snakket ordenligt sammen (Hvis I læser det her får I lige en "Gute Reise" med på vejen).
Nogle andre damer, som vi pludselig kommer i kontakt med er Kalle-pigen og Mette (Kalle aka Michaela er en af Signes gamle gymnasieveninder) og heldigvis er der da lige tid til en rigtig hyggelig middag sammen før vi må tilbage og ordne, ordne og ordne før masten skal på på onsdag. Det er bare skønt at møde gamle venner når man er langt hjemmefra.
Mette, Kalle-pigen, Signe og Marius.
Det er ikke alle både, der lige kan gå ind i enhver havn.
Er det tjald eller hjemme-krøl? Man ved det ikke, det er jo trods alt Amsterdam...
Imorgen skal masten på. Båden er så klar som nogensinde, spørgsmålet er bare om vi også er det. Vi har intet fysisk foretaget os siden vi kom ind på de små kanaler midt i Frankrig og er blevet nogle særdeles dovne hunde. Kan vi overhovedet huske hvordan man sejler med sejl?
Det er tydeligt på os begge, at vi nærmer os Danmark og familie og venner. Vi glæder os rigtig meget til at se alle igen og bliver en smule skuffede, da kranen først er klar til os om onsdagen. Nå, sådan er det jo og Amsterdam er en af de mest fantastiske byer at besøge og den kan sagtens ses to gange på et år. Snart er masten på og så må vi vente på det rigtige vejr. Går alt som det skal, dvs. at vejret arter sig, kan vi være hjemme i løbet af en uge eller måske et par dage ekstra. Vi ses om lidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar