Smukke Provence

Onsdag den 16. maj 2012.

Viviers

N 44°            29. 130’
E 004°            41. 650’

Der er noget rart og genkendeligt ved at sejle den samme vej tilbage som vi tog på vej herned. Siden vi startede har vi haft omkring 10 forskellige idéer til turen hjemover, først over Grækenland, gennem Østeuropa, uden om Spanien og sidst gennem Canal di Midi. Nu er det så, ikke mindst på grund af Almas dybde, blevet samme vej tilbage.

Tankerne var mange, da vi fandt ud af det, men da vi kom til Port Saint Louis og ikke mindst sidst i Port 2, l’Ardoise, blev vi enormt glade. I Port 2 møder vi nemlig en ældre mand, Emil, og et par, Gerd og Jan, som vi også mødte da vi var der sidst i selskab med ”Extra” og Carsten og Sus. Hyggelig og velkendt.

På trods af Mistralvinden, der både er berømt og berygtet, får vi det bedste ud af situationen. Vi går en lang tur og får oplevet det rene, smukke Provence, vi skal bare lige forbi det enorme industrikvarter, som havnen ligger op og ned af. I hegnene plukker vi en masse hyldeblomster og eftermiddagen går med at koge hyldeblomstsaft.

Emil kommer over med en masse blade, som vi i øjeblikket er i gang med at endevende og Marius giver ham en bog til gengæld. Efter at have gået lidt rundt om hinanden i et par dage sætter vi os ned sammen med Gerd og Jan og får snakket lidt over et par glas hjemmelavet hyldeblomstsaft tilsat lidt rom ;-) De ligger i havnen fast fortæller, at der også er en masse vilde, friske krydderurter rundt omkring, blandt andet rosmarin, rukola og timian. Vi er heldige med rosmarinen, men det vi mener er rukola...tjah, det er det i hvert tilfælde ikke. Ardk!

Turen fra Port 2 til Viviers er laaang. Vi har resterne af Mistralen lige i hovedet og en god portion modstrøm, der laver lidt ballade med os ved sluserne. Heldigvis har vi fundet ud af at tale tryllefransk med slusefolkene, hvilket resulterer i at vi bliver sluset igennem i løbet af 15-30 minutter i stedet for 3-4 timer. Vi er taget afsted fra Port 2 klokken halv ni om morgenen og er i Viviers omkring klokken syv om aftenen. En lang dag.

Sidst vi var i Viviers løb vi tør for gas og måtte desværre se os nødsaget til at gå ud og spise. Signe går nu hele tiden og håber på, at det samme sker igen…desværre så vores økonomi bedre ud på det tidspunkt, så vi må nøjes med lækker hjemmelavet mad, skønne friske råvarer og friske krydderurter. Det er vist ikke så slemt endda!

Den billet til Metallica, som Marius fik af Signe for et par måneder siden, er nu blevet afsat til anden side. Vi kan tydeligvis ikke nå hjem (d. 6. Juni) og Lars har været så rar at sige, at han gerne vil overtage den. That’s what friends are for.