Korsika

Hundespor og sten på stranden på Korsika. Vi er taget på strandhugst for at se, om havet har bragt os nye spændende gaver. Det meste er dog sko og plastik...

Torsdag d. 19. januar 2012

Den 18. januar 2012 tager vi endelig afsted fra Sainte Maxime mod Korsika. Turen tager et døgn og tre timer og er helt utrolig fantastisk.

Port di Centuri på Korsikas vestkyst oppe nordpå.

Udsigt over vandet. Landskabet her er nøjagtig lige så overvældende, som alle har fortalt os om.

Vi ser dog ikke nogle at havets vidundere, som vi ellers er ved at få for vane at se på vores ture. Den sidste tur Le Lavandou - Saine Maxime var så fantastisk. Vi så fire delfiner, der fulgte båden på vej. Først et stykke fra båden og sidenhen foran båden, hvor de smukke dyr sprang og legede og vi var helt eksalterede og rendte ud i stævnen hvor vi klappede og hoppede og var mildest talt begejstrede.

Stjernerne er smukke og klare, der er morrild i vandet og solopgangen er utrolig. Endelig når vi den ø, der på det nærmeste har martret os, da vi har ønsket at nå her til i snart et halvt år.

Solopgang vest for Korsika.

Vi ender i en lille lille lille bitte bitte havn, der er meget charmerende. De fire døgn vi ligger der når vi alle følelseslivets aspekter igennem. Startende med stor glæde over at være ankommet til denne smukke ø, hvor landskabet er meget specielt og storladent. Sidenhen lidt mystificerede, da vi møder en ældre (læs.: mega gammen knark) mand, der, der fortæller os om noget med havnen, som vi ikke forstår. Derefter når vi uro, da vi finder ud af, at havnen på ingen måde er skabt til Alma og før vi når behag og glæde når vi også omkring irritation og en smule angst, da en storm rammer os og bølgerne hamrer ind i havnen og vi ruller rundt i båden.

Her fejres Signes fødselsdag med pompt og pragt og lækker mad, som skipper sørger for. Det bliver en helt anderledes fødselsdag end Signe ellers har prøvet at fejre, men det er dejligt at kunne nyde dagen og læse en masse dejlige hilsner både på sms og på facebook.

Helt glade er vi dog ikke før vi atter er ude af havnen og på åbent vand igen.