1/2 års bryllupsdag og et forsøg på at komme fra Le Lavandou

Mandag d. 9. januar 2012

N 43° 08.184’
E 006° 22.527’

I dag må vi åbne kassen fra Sara og Jesper med alle de små kort med hilsner på fra vores bryllupsreception og nyde den vin, som de gav sammen med den. Nogle af de første kort, der ligger i bunken er fra Signes mor og søster, så der startes med en lille tudetur, men det er dejligt at læse alle de sjove beskeder og se de flotte tegninger som mange af børnene har tegnet (vi tror i hvert tilfælde at det er børnetegninger).

Det er da også dagen, hvor det lykkedes for Signe at få solgt hele to tegninger til Humberto. Handlen sker på vores halvårsdag, og så kan det da ikke blive meget bedre.

Humbertos hjerte.

Tirsdag d. 10. januar 2012

N 43° 08.175’
E 006° 22.379’

Vi sejler afsted forholdsvis tidligt om morgenen. Kaptajnen og konen er spændte som fjedre, men da vi når en times sejlads ud af havnen begynder motoren at ryge og lugte (meget lig Signes forældres bil, da hun kørte afsted i den nytårsdag og den ikke ville mere). Marius åbner ned til motoren og det viser sig, at båden har en gummipakdåse, der trænger gevaldigt til at blive skiftet så båden tager vand ind. Vi har prøvet at reparere lidt på den tidligere, men nu fortæller Alma os, at det er på høje tid, at der sker en udskiftning.

Nå, så ligger vi altså her. 15 km ude i Middelhavet med en motor, der ikke fungerer. Heldigvis er kaptajnen en snu rad, så vi lukker lækagen og går i gang med at fragte Alma ind ved hjælp af dinghy’en Farmor (gummibåden med motor), da der er næsten vindstille. Det går ikke helt vildt stærkt, men da motoren uden grund går i stå slipper der et dybt suk fra kaptajnen.

Nå, men den snu rad må nu vise, hvad han duer til og uden problemer (og med 2km/t.) sejler han Alma, kone og sig selv ind for sejl og lægger til i havnen i Le Lavandou endnu en gang.

Nogle gange kan man lære meget af sin 3-årige nevø, der har fortalt, at han nogle gange gør sig sej. For eksempel, hvis man har skoldkopper og ikke må klø i dem eller hvis man gerne vil cykle hele vejen fra Næsby og ud til morfar og bedste eller hvis man skal sejle sin båd ind for sejl når den tager vand ind. Tak til Noah for de vise ord.

Hvis man kniber øjnene en smule sammen kan man se to små blæksprutter.

Alma bliver repareret.

Det lykkedes altså ikke for os at komme væk fra Le Lavandou i denne omgang. Til gengæld får vi prøvet at arbejde på Alma imens hun hænger i luften. Gummipakdåsen er røget og det er den der skal udskiftes. Det er den, der sidder på aksen på indersiden af båden.

Gummipakdåse med selvsmørende dobbelte læber.

En nervøs skipper før Alma bliver hængt.

Onsdag d. 18. januar 2012

Det lykkedes endelig for os at komme videre efter vi har ventet utålmodigt i mere end en uge. Turen går til Sainte Maxime, byen, hvor Alice og Kurt boede, da de var på besøg hos os. Det er en smule ironisk, at vi havde regnet med at kunne møde dem der for flere måneder siden. Nå, men nu er vi her og det er et glædeligt gensyn.

Jesus og Marius.

Den kloge skipper husker, at sidst vi var der, forelskede Signe sig i en genbrugsbutik, men hun var meget syg på det tidspunkt, og kunne slet ikke nå at rode alt det skønne tøj igennem. Nu får hun indtil flere timer til at gå med at finde lige præcis den perfekte fødselsdagsgave fra ham. Fedt!