lørdag den 4. august 2012

Opsamlingsheat fra telefonen og måske de sidste billeder fra denne tur

Lørdag d. 4. august 2012

En gang imellem er det ikke til at huske at tage kameraet med og så står man med en lille mobiltelefon. Heldigvis er sådan en jo bedre end ingenting, for genierne har sat kamera ind i dem nu om stunder. Nu er den blevet tømt for de sidste billeder fra turen, da vi jo er ved at være ved vejs ende.

Skipper holder frokostpause

Smukke smukke Frankrig

Ved siden af de franske sluser ligger et lille hus, der i de gode gamle dage var beboet af den mand, der betjente slusen. Nogle steder er det stadig sådan, andre steder er husene helt lukkede og vinduer og døre er spærret af og andre steder igen, så som dette, bor Snehvide og de 17 små dværge.

Skipper i dyb samtale med sin mor. 

Her ude foran kan man sidde i ro og mag og det er næsten ikke til at høre lyden af motoren. Sådan kan man også sidde og nyde naturen og være "i fred".

Skønne papirklip fra Amsterdam. Figurerne er ca. en cm. høje. Pladen de stod på var ca. 1 m2

Nye billeder:


Det tyske gæsteflag hejses da vi når Borkum. 

Egentlig plejer vi at hejse det så snart vi kan se på computeren, at vi er sejlet over grænsen, men vejret har på ingen måde været mildt. Derfor har vi ventet til vi kom i havn.

Svævefærgen i Rendsburg.

Slusen i Kiel er den sidste sluse på vores vej. Nu har vi været gennem omkring 500 af dem. Der er stor forskel på sluserne, men dem gennem Holland og Tyskland er effektive og funktionelle. Vi er heldige her ved den sidste, at vi ankommer netop som den åbner og vi kan sejle lige ind.
Marius i gang med at binde Alma fast.

En lille hilsen fra Kerteminde, hvor årets havnefest er klar til at blive skudt i gang. Det er Marius' bror René på billedet og kammerat Thomas bag kameraet. De tror vi snyder dem og er hjemme, stakkels drenge, de må undvære Marius i et par dage endnu.


1 kommentar:

Roland Vogt sagde ...

Hej Marius :-)
Jeg lå forleden nat og læste jeres historie, fra ende til anden. Fantastisk. Læste et andet sted om din femårsplan, som du lagde på et givent tidspunkt.

Alt sammen rigtig god læsning.

God vind til din kone og mig,

Roland ;-)