Mandag d. 11. juni 2012
Port d’Epinal
N 48° 11.
137’
E 006° 26. 698’
E 006° 26. 698’
Første dag, hvor vi er begyndt at sluse
nedad. Vi var ellers begyndt at få nogle gevaldige næver og hård hud mellem
tænderne. I forgårs, d. 9. juni, nåede vi 19 sluser på kun 15 km, så det er
ikke fordi vi er kommet langt kilometermæssigt, men til gengæld kom vi højt
opad.
Her ligger Alma og venter på sin besætning, der render rundt oppe i en skov og laver bål og leger Tarzan og Jonna.
Det ser så smukt ud, nåe man lige kommer ud af en tunnel.
Dette her stræk oppe i bjergene er et af
de allersmukkeste på hele turen. Kilometer efter kilometer med tæt grøn skov,
lige til at boltre sig i for naturbarnet Marius, der knækker store grene og
laver bål så snart han kan komme til det. Kanalen er helt smal og træerne
lukker nærmest helt sammen fra hver side af bredden, hen over båden. Det ligner
noget fra et eventyr og måske bor der hekse, trolde, feer og enhjørninger inde
i skoven, i hvert tilfælde hvis man skal tro hvad skipper Fabech siger.
Det er lige her omkring troldene bor
Vi står på grunden i havnen og det er
svært at manøvrere på grund af strømmen. Endelig får vi en plads uden på en af
de andre både, en halvstor pêniche af en art. Vores nabo er nu en mand fra
Schweiz og hans kæmpe store grå Grand Danois af en hund, Queenie.
Torsdag d. 21. juni 2012
Da vi sejler ud af Epinal med noget der
ligner to km/t kommer der en dansk båd sejlende bag os. Det er en ældre mand
omkring de 70, der er på tur. Vi slår følge med ham i sluserne. Det er en god
idé at følges med andre gennem sluserne, da man på den måde sparer på
ressourcerne i kanaler og floder. Det er ikke nødvendigvis nemmere og det er
ikke alle både, der er lige sjove at sluse sammen med. Vi har prøvet både, der
har ligget for tæt på, og så bliver vi nemt urolige for alt det grej vi sejler
rundt med, masten, der stikker ud bag på båden og vindroret, der også er ret
udsat.
Synes egentlig ikke dette billede bør kommenteres yderligere...
Efter en uge følges vi stadig med den
anden danske båd ”La Petit” og dens ejer Svend Erik. Det er rigtig hyggeligt at
have en anden båd og dele de mange smukke og sjove oplevelser med. En af dagene
må Signe for eksempel op og vække en slusevagt for at vi kan få aktiveret
slusen og det er ret sjovt.
I Toul tager tingene rigtig fart. Her har en lettere beruset mand på polterabend fået lov til at stjæle skippers kone i et kort sekund. Tror vist Marius skal være glad for, at han har nogle gode kammerater, der ved hvad han gerne ville opleve på sin polterabend.
Kinøjser-nudler, rødbedesuppe, whiskey, ærter og Wísnowska og alt muligt
Vi følges med Lukaz og Pavlo og forsøger at finde et sted at se landskampen mellem Polen og Tjekkiet. Det lykkedes os at finde en internetcafé, hvor vi får vendt skærmen og så står vi ellers uden for med paraply, øl og højt humør og ser Polen blive slået ud.
Lukaz, Pavlo og Marius
I St. Mihiel støder vi på endnu en dansker båd med fynsk besætning, Vivi og Per. Nu er vi et lille selskab på 5, der sidder og hygger hele natten d. 20. juni. Naboerne er ikke just begejstrede på trods af vores gode humør, det er ikke til at forstå.
Marius, Svend-Erik, Per og Vivi
Sådan sluses der:
Når sluserne ikke er manuelle har vi en lille fjernbetjening, som skal peges i den retning, hvor dette skilt står. På den måde gøres slusen klar til os.
Så sejler vi stille og roligt ind i slusen og binder os fast. Der er stor forskel på om vi skal op eller ned. Skal vi op skal vi gøres grundigt fast, da vandet kommer ind med en gevaldig fart. Skal vi ned handler det mest om at give lidt torvværk, det er ikke de store kræfter der er på spil her.
Når vi er klar trækker eller skubbes det blå håndtag op og slusen aktiveres.
Marius er klar til at blive slust ned.
Lige nu, den 23. juni 2012, skt. Hans aften ligger vi inde i Verdun. Ti meter fra båden er der koncert og lydprøven er godt i gang. Gad vide hvad denne dag vil bringe...?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar