Signe har gjort det, at hun har købt en Metallica-billet til skipper, så nu er der en deadline, der er svær at overse. Det var oprindeligt idéen, at den skulle være en hemmelig overraskelse til når vi kom hjem, med eftersom vi kun har en telefon om bord var det ikke ret længe det forblev hemmeligt.
Vi nyder Barcelona, vejret og de sene aftensmåltider. Morgenmaden blev serveret klokken tolv, frokosten klokken fem og aftensmaden klokken ti. Vi spekulerer på hvordan vi nogensinde skal få en almindelig døgnrytme igen.
Casa Mila (La Pedrera)
Dalí
Udsigten fra kabelbanen fra Port Vell til bjerget Montjuïc, hvor Foundation Joan Miró museet ligger.
Vi endte med at stå i kø i over to timer og kom fem minutter for sent. Museet var lukket og vi prøvede dagen efter med bedre held og uden svævebane.
Vi overvejede meget at omdøbe båden fra Alma til Jutlandia, da alle, med undtagelse af Signes forældre, var syge og båden var et mindre lazaret. Indtil videre ser det ud som om vi går fri.
Vita og Per nyder udsigten i Parc Güell.
Vita, Per og Signe i Parc Güell.
Æblet falder ikke langt fra stammen!
Vita og Per promenerer på Rambla'en.
To spændte unge mænd på vej til Camp Nou, FC Barcelona-Getafe
Per Stokholm på Camp Nou.
Drengene er tilbage efter et brag af en kamp, 4-0 til FCB.
Turen tilbage kommer til at gå samme vej hjem som ud. Vi ville gerne have sejlet op ad kanal de Midi, men der er desværre ikke dybt nok til Alma, der stikker for dybt. Vi er ved at forlige os med tanken, selvom det til at begynde med var ret ærgeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar