Lyon

Onsdag d. 5. oktober 2011

Endelig dukker Lyon op og vi kan sejle lige ind i byen og lægge til blandt musikere og unge mennesker, der holder til hvor Saone og Rhône floden mødes. Byen er smuk og hvid og vores udsigt helt utrolig. Vi ligger lige mellem den nye og den gamle del af byen og kan se Eiffels ”test” tårn, der er oplyst om aftenen.

Rundt om båden er der by-liv og alle, der går tur langs bredden kigger nysgerrigt og hilser. Vi bliver hurtigt lidt af en attraktion. Et par musikere øver på livet løs og vi falder i snak med dem. De fortæller, at akustikken lige netop her, hvor vi befinder os, er helt speciel.

Hele eftermiddagen kan vi følge dem i deres arbejde og om aftenen, da vi alligevel griller ved bredden, byder vi dem på mad. De bliver meget glade og snakken går, selvom det er på en blanding mellem engelsk, fransk, spansk og tegnsprog. Det er vi nu ved at være vant til. Signes skolefransk rækker ikke meget længere end til at spørge om vej til supermarkedet og det samme gælder franskmændenes engelsk, men det var vi jo klar over før vi tog afsted. Den ene af musikerne inviterer os hjem til sig og efter lidt overvejelse bliver vi enige om, at det skal være dagen efter. Hele aftenen til omkring midnat er der musik på båden og vi håber på at kunne sove længe dagen efter.

Torsdag d. 6. oktober 2011

Vi er blevet vant til at stå op før klokken otte og sejle cirka en time efter, men da vi har besluttet at blive nogle dage i Lyon er vi ikke helt tilfredse med at vågne samme tid som vi plejer. Vi tuller lidt rundt i byen og om eftermiddagen bliver vi ringet op af vores nye franske ven, der udskyder vores aftale til om fredagen.

En hel aften uden en plan i Lyon betyder, at vi beslutter os for at se hvordan Lyons bar-liv fungerer. Det er i den gamle del af byen og med hinanden under armen traver vi afsted. Da det er et stykke tid siden vi har været i nærheden af andre mennesker synes Signe, at det er passende at iføre sig 10 cm høje plateau sko. Hurtigt, men for sent finder hun ud af, at der er en grund til at alle unge piger og kvinder i Lyon går rundt i flade sko. Gaderne er frygtelig stejle og der er brosten over alt!! Sørg for at researche noget bedre næste gang!

Aftenen går på hæld og Marius får slæbt sin kone hen på en rock-bar, der serverer store øl og høj musik: ”Bad food - lousy service - loud music”, men vi nyder det og kommer meget meget sent i seng.

Fredag d. 7. oktober 2011

Det lykkedes os at sove længe, men sådan noget druk-søvn er ikke særlig solidt. Vi er små og ynkelige efter nattens strabadser og synes overhovedet ikke det er fedt at ligge inde midt i en storby. Alle mennesker kigger underligt på os og vi stinker af muggen gnu efter byturen dagen før + vi ikke har været i et rigtigt bad i lang tid. Tømmermændene gør os hudløse og paranoide. Vores aftale med vores franske ven gør os om muligt endnu mere paranoide og vi overvejer om det nu virkelig var så god en idé overhovedet at sige ja.

Heldigvis får vi taget os sammen og klokken otte om aftenen sidder vi i en bus på vej ud til Sébastien og hans kæreste, Severin, der bor i Oullins, cirka 30 min. uden for Lyon.

Da vi træder inden for i det lille hyggelige hjem kigger vi på hinanden og skammer os. Der er dækket op på deres bord med alt hvad hjertet kan begære af fransk mad og hele kvarteret dufter af Sébastiens mad. Tænk, hvis vi ikke var kommet og de havde stået med alt det! Der er syv eller otte forskellige oste, seks forskellige patéer, vindruer, salat, olie, eddike, pølser og meget meget mere.

Stemningen er god og afslappet. Severin er god til engelsk og samtalen flyder let og ubesværet. Vi griner og fortæller historier fra vores tur og vores værter fortæller om Frankrig og om sig selv. De er positive og gæstfrie og vi føler os meget velkomne. Klokken er fire før vi atter er på Alma og vi er overstadige og glade for endnu et møde med rare og åbenhjertige mennesker.

Nu kan vi ikke holde til mere storby i denne omgang. Da vi får øjne op ad lørdag formiddag starter vi motoren og lægger fra. Afsted. Vi sejler ikke ret langt, men langt nok til at vi kan være alene og uden folk kigger ind i båden hele tiden. Vi er stadig rundtossede efter alle de nye indtryk og det bliver en meget stille dag.

Søndag d. 9. oktober 2011

Planen er, at vi skal have provianteret. Vi mangler efterhånden alt og med rygsækken på begiver vi os ind i Givors for at finde et supermarked. I stedet finder vi et marked med alt hvad vore hjerter kan begære og provianteringen kan begynde. Frugt og grøntsager, kød, pålæg, det er jo det her vi har gået rundt derhjemme og sukket efter. Gad vide hvorfor vi ikke er stødt på det noget før? Vi har trods alt været afsted i tre måneder. De to fynske madklaver er jublende glade og på trods af regnen kan vi atter mærke eventyret boble inden i os.

Den sidste af vores 15 lydbøger bliver sat på og vi lytter til endnu en af Ken Follets spændingdromaner. Det er skønt at kunne sejle afsted med vores lille hjem og høre historier imens. Vi regner med, at der går en uge før vi er i Middelhavet. Om aftenen lægger vi til i en lille havn og går om bord i madvarerne.