Gassen går af Alma

Onsdag den 12. oktober 2011.

Vi har lagt til i en meget charmerende middelalderby Viviers og skal i gang med at lave aftensmad, da gassen går af Alma.

Viviers set fra oven. Vi er på tur for at se en af de madonna-statuer, som befolkningen satte op i sin tid (altså i meget gamle dage) for at beskytte byen. Ved bredden tættest mod byen, kan man måske ane en havn, her ligger Alma.

Her står man så, med hakket oksekød til op over begge ører, og så er der ikke mere gas!! Skipper træder til og agerer problemknuser: "Lad os gå ud og spise!"

Der er ikke noget her i verden, der kan gøre besætningen på Alma mere lykkelig end et restaurant-besøg. Og og og, det lykkedes os at finde den mest fantastiske lille restaurant. Alt det vi ellers har spist ned gennem Europa når ikke det her sted til sokkeholderne. Det er himmelsk, charmerende og betjeningen er helt i top. Vores værtinde agerer kæmpe gamba-reje, for at forklare hvad menuen står på. Glem frølår og snegle i Paris og tag til Viviers.

En af de små charmerende gader i Viviers.

I havnen, der er lukket for vinteren, ligger en anden dansk båd, Extra. De er flinke og forsøger at hjælpe os med at finde en god løsning til vores gas. I sidste ende må vi dog indse, at vi er nødt til at skifte hele det danske system ud med et, der er kompatibelt med de franske gasflasker. På den måde er tingene sikre og det viser sig, at det heller ikke var så dyrt, som vi havde frygtet. Det er sjovt at tale med et par gæve jyder, da det er ved at være lang tid siden vi er stødt på danskere.

Som tak for hjælpen giver vi dem en af vores lydbøger. Det kan jo være, at de kan komme til at holde lige så meget af det som vi gør. De giver os et par gamle sladderblade og hele dagen efter sidder vi paralyserede og læser om Amy's sidste dage, tragedien i Norge, Jennifer Anistons nye kæreste og om hvorvidt Paris Hilton er "has been". Det er helt eventyrligt og godt som tidsfordriv, da Mistral-vinden har indhentet os og giver os lidt for megen medvind.

Fredag den 14. oktober 2011.

Vi følges med den danske båd Extra fra Horsens og håber på, at sluserne kan gøres hurtigere, når vi er to pleasure boats, men ak. Den første sluse tager mere end to timer fra vi ankommer til vi er kommet ud på den anden side.

Extras skipper har taget et billede af os inde i slusen ved Bolléne. Det er en af de vinkler vi selv har svært ved. Vi bliver sluset 23 meter ned.

Det er ikke selve slusningen, der tager 7 min. men ventetiden før, der virker uendelig. Vi har langt fra så mange sluser, som længere nord på, til gengæld er de enorme og der er mange flere industrifartøjer her hvor floden er bredere.

Sluse nummer to er meget hurtigere, vi kan sejle lige ind i den uden ventetid - forrest sejler en franskmand, bagefter Extra og til sidst Alma. Måske det er en god idé, at have en med, der kan sproget + det faktum, at vi er tre lyst-både, hvilket er minimum før slusefolket skal tage os med igennem.

Vi lægger os i en lille charmerende havn, Port 2 - l'Ardoise

og til vores store forbløffelse er den helt oversvømmet...med danske både. Der ligger 5 andre danske både + vores nye følgesvend Extra og så Alma.

Nu nærmer vi os efterhånden Middelhavet så meget, at vi begynder at kunne mærke trangen til saltvand. Meget kan man sige om det her flodsejlads, men vi glæder os til at kunne hoppe i havet. Floder og kanaler er ikke så indbydende.

På onsdag skal vi se Alice og Kurt, det bliver skønt og vi har tilmed sørget for, at de kunne medbringe en smule danske forsyninger, bøger, lydbøger og måske endda en skive rugbrød?